OBS dette indlæg er fra 2017, hvor vi introducerede vores nye kollektion af REDGREEN by GRÜNBAG tasker. Kollektionen er siden udgået, men vi laver stadig smukke, unikke GRÜNBAG tasker af sejl. 

Find sportstaske af sejl her: GRÜNBAG Sportstasker

Find rygsæk af sejl her: GRÜNBAG Sejl rygsæk

Klassisk design, kvalitet og bæredygtighed

Med kollektionen REDGREEN by GRÜNBAG er to danske brands gået sammen om at skabe en kollektion af funktionelle og bæredygtige tasker. Kollektionen puster liv i hvide sejl, der for længst har aftjent deres formål som fremdriftsmiddel på forskellige sejlbåde. De genanvendte, hvide sejl er både smukke og stilrene med fine, unikke detaljer. Desuden har det nogle fremragende egenskaber til taskedesign i kraft af dets slidstyrke og evne til at holde facon. 

Dansk design af bæredygtige tasker

Med et stort hjerte for bæredygtigt design har GRÜNBAG i 10 år arbejdet på at genanvende nogle af de mange materialer, der ender som affald. GRÜNBAG transformerer med andre ord spildmaterialer til forskellige kollektioner af kvalitetstasker, der forener funktionalitet og design til alle salgs behov. I dag tilbyder GRÜNBAG et bredt udvalg af farverige tasker lavet i forskellige genanvendte materialer, såsom lastbilpresenning, bigbags, rednignsflåder, reklamebannere og smukke, hvide sejl.

Stilrene tasker med nordisk sjæl

REDGREEN er et dansk livsstilsbrand, som blev etableret i 1983. Inspireret af det aktive liv i naturen, i byen og på havet står REDGREEN bag kollektioner, som kan bruges både til søs, til sport og til hverdag. De skiftende årstider i Norden, kysterne, havet, skovene og strandene er pejlemærker for REDGREENs designkompas. De har siden 1983 designet tøj af høj kvalitet med en stilrent og enkelt udtryk. REDGREEN skriver: “Hos REDGREEN er vi dog heller ikke bange for at sætte sejl mod nye farvande, hvor vi kan gå på opdagelse og skabe nye eventyr. Derfor favner vi ikke kun tøj, men også briller, tasker, sko og interiør”. Dette livsstilsunivers er GRÜNBAG nu gået ombord i.

Med REDGREENs maritime og nordiske design DNA som navigatør og med GRÜNBAGs stærke vision og ekspertise inden for bæredygtigt design, er vi stolte af at kunne præsentere: REDGREEN by GRÜNBAG

Alle REDGREEN by GRÜNBAG tasker er designet ud fra en stærk ”zero waste” vision. Det afspejler sig dels i vores brug af bæredygtige og genanvendte materialer, og dels i den høje kvalitet, som vores tasker er lavet i. Det betyder, at alle tasker fra REDGREEN by GRÜNBAG kan holde til hverdagsbrug i mange år.

"